Pomeransen er den intenst parfumerede fætter til appelsinen. Især skallen er meget aromatisk med let bitre noter.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Pomerans er en citrusfrugt i familie med appelsinen, og kaldes på engelsk også for bitter orange eller seville orange, fordi den har en let bitter aroma og efter indførslen til Europa blev dyrket i stort omfang omkring Sevilla i Spanien. Mens den almindelige appelsin charmerer med sin syrlige sødme, forfører pomerans med sin parfumerede bitre smag. Ligesom citronen kan dens saft bruges til at skabe syrlighed i en ret, mens skallen parfumerer. Pomerans var blandt de første citrusfrugter, der kom til Europa, og det er derfor ofte pomerans, der hentydes til i opskrifter à l’orange fx er pomerans langt mere velegnet og elegant til and à l’orange end almindelig appelsin. Det kræver også pomerans i gryden at koge en ordentlig appelsinmarmeladen, fordi pomeransen med sin bitterhed og parfume giver et elegant modspil til sukkerets sødme, som almindelig appelsiner ikke kan hamle op med. Herhjemme støder man ofte på pomerans i form af kandiseret pomeransskal, som bl.a. i julens krydrede kager. Pomerans kan også bruges i desserter, hvor man ellers ville have brugt citron fx citronfromage.

Opbevaring
Tørt.

Hvor kan den købes
Velassorterede supermarkeder og specialforretninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *