Opskrift af Maria Faarvang og foto af Kam.

Pocherede stikkelsbær med hyldeblomstskum og knasende småkager

2154

Stikkelsbær og hyldeblomst er en formidabel kombination, og heldet er, at de dukker op stort set samtidig. Hyldeblomsterne indeholder selv en let smag af de skarpe stikkelsbær kombineret med en parfumeret duft og aroma, hvilket igen er med til at løfte bærrenes smag. I denne dessert bliver stikkelsbærrene serveret med en let skum smagt til med sød hyldeblomst og drysset med knasende mandelsmåkager.

Prøv også Vanilje panna cotta med rabarber, lakridsskum og knust makron

Dessert til 4 pers.

200 g smør, blødt
100 g flormelis
200 g mel
½ tsk bagepulver
2 tsk hyldeblomstsaft, ufortyndet
100 mandler, finthakkede
Sukker, til drys

Pocherede stikkelsbær:
250 g stikkelsbær
2 spsk sukker
1 dl hyldeblomstsaft, ufortyndet

Hyldeblomstskum:
2 dl piskefløde
1 dl hyldeblomstsaft, ufortyndet
2 ½ spsk citronsaft
1 dl græsk yoghurt

Knasende småkager: Pisk smør og flormelis grundigt sammen i en skål. Si mel og bagepulver i, og rør hyldeblomstsaft og mandler i til en ensartet dej. Rul dejen til en pølse på et meldrysset bord, og pak den ind i film. Læg dejen på køl i ca. ½ time. Skær dejen i skiver på ½ cm, og lag dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med sukker, og sæt dem i ovnen ved 180 grader i 10-15 min., til er let gyldne. Lad dem køle af.
Pocherede stikkelsbær: Kom stikkelsbær, sukker og hyldeblomstsaft i en gryde, og lad det simre over lav varme, til sukkeret opløser sig. Lad det dernæst koge op under omrøring i ca. 4 min., til stikkelsbærrene er møre, men stadig holder formen. Lad dem køle af.
Hyldeblomstskum: Pisk fløden til skum i en skål, og pisk derefter hyldeblomstsaft, citronsaft og græsk yoghurt i.
Server de pocherede stikkelsbær med hyldeblomstskum og en god håndfuld knuste småkager.

Prøv også Mælk og honning med brombær