Persille

178

Sæson
Maj til oktober

Smag
Persille har en karakteristisk ”grøn” og græsagtig smag med let bitre metalliske noter af jern og jord. Bladene har sprødhed og bid.

Prøv fx Bruschetta med persillepesto og tallegio

Anvendelse
Persille betragtes af mange som krydderurternes dronning, og den er rigtig svær at komme uden om i mange køkkener. Persillen er oprindeligt fra Sydeuropa og Sydøstasien, men trives også fint under nordiske himmelstrøg, hvor vi har spist den siden middelalderen. Der findes fire forskellige typer persille; kruspersille, bredblade persille, selleripersille og persillerod, alle er sprængfyldte med mineraler og vitaminer. De to første er de mest udbredte, og den bredbladede regnes for den fineste fordi smagen er mindre besk end kruspersille. Kruspersille egner sig dog bedre til friturestegning fordi den lette bliver sprød. Persille vokser tæt ved jorden, og især kruspersille kan indeholde meget jord i de krøllede blade, skyl derfor persille godt og grundigt inden brug for at undgå jordbakterier i maden. Mad med rå persille bør heller ikke gemmes, da det giver eventuelle jordbakterier gode vækstbetingelser. Persille bruges som det grønne drys i mange retter, der er fx intet som en ny, dansk kartoffel med smeltet smør og et godt drys hakket persille. Italienerne bruger finthakket persille blandet med hvidløg, citronskal og salt i deres gremolata, som bl.a. bruges som grønt drys på osso buco. Persille er også en dejlig smagsgiver i rullepølse, ovnstegt kylling eller i suppe. Brug også de seje stilke som smagsgiver i kartoflernes kogevand. Persille er skønt krydderi i salater, i den arabiske tabouleh spiller persillen hovedrollen sammen med tomater, bulgur, forårsløg, citron og masser af olivenolie. Sidst men ikke mindst skal vores egen klassiker persillesovsen nævnes, skøn til stegt flæsk, rødspætte og fiskefrikadeller. Prøv også at friturestege persille. Det bliver helt sprødt og knasende og forsvinder nærmest af sig selv i munden. Spændende tilbehør til en bøf.

Opbevaring
Køligt.