Også kendt som ”flæsk”: saftigt og let vingummiagtig konfekt med stor bær-aroma. Du kan sagtens erstatte solbærrene med andre bær, fx hindbær eller passionsfrugt.

Opskrift på ca. 35 stk.

5 dl solbær, frosne og optøede*
3 dl vand
1 dl glukosesirup
1 ¼ dl sukker
6 blade husblas
Olie, til formene
1 dl sukker, til at dyppe konfekten i
1 tsk vaniljesukker

Kom solbær i en tykbundet gryde, og hæld vand over. Lad dem simre under låg i 10 min. Si solbærrene fra. Hæld solbærvandet tilbage i gryden, og tilsæt glukosesirup og sukker. Lad det simre, til massen har nået en temperatur på 122 grader – brug et sukkertermometer til at tjekke**. Læg husblassen i blød i koldt vand i et par minutter. Knug vandet fra husblassen, kom den i den varme masse, og rør godt rundt, til husblassen opløser sig. Lad massen køle af, til den når en temperatur på 70 grader. Beklæd en form med plastfilm, og pensl filmen med olie. Hæld den afkølede masse på formen, og lad den stivne natten over i køleskabet. Vend massen ud på et skærebræt, og skær den i karamelstykker. Bland sukker og vanillepulver i en skål, og rul stykkerne i sukkeret. Opbevar konfekten i en lufttæt beholder.

* I stedet for solbær kan der fx bruges hindbær, kirsebær eller blåbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *