Palmesukker smager sødt med aromatiske noter af frugt og lys karamel samt en klædelig syrlighed. Det forsvinder nærmest på tungen og blander sig let i maden.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Palmesukker er sukker fremstillet ved at inddampe de søde safter fra palmer fx dadelpalmer eller kokospalmer. Det krystalliserer ikke som almindeligt, hvidt sukker, men forhandles som en blød pasta eller i hårde blokke eller kegleformede sukkertoppe. I Indien er palmesukker meget udbredt og kaldes ofte for jaggery eller gur og bruges i bl.a. simreretter og dal til at give et sødligt modspil til krydderierne. Det bruges naturligvis også i det søde køkken til kager og marmelade fx mangomarmelade. Også Asien, Latinamerika og Afrika anvender det søde palmesukker, og det er da også et fint aromatisk alternativ til vores almindelige, hvide sukker. Trods sin lidt sjove konsistens er palmesukker let at have med at gøre, man skærer bare en passende mængde sukker af blokken og smuldrer det i maden, hvor det hurtigt opløses. Den frugtrige syrlighed i palmesukker klæder retter med frugt særdeles godt. En enkelt lille klump i en krydret gryderet er også godt.

Læs også om Sukkerrørskrystaller

Opbevaring
Tørt og i tætsluttende emballage.

Hvor kan det købes
I specialbutikker og asiatiske supermarkeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *