Om MAD & venner

Velkommen i MAD & venners univers

MAD & venner er magasinet for alle med passion for dejlig mad. Vi brænder for det gode måltid, sæsonens fantastiske råvarer og for at mødes om bordet med dem, vi holder af – både til det hurtige hverdagsmåltid og til festmiddagen.
Magasinet udkommer en gang 12 gange om året og er pakket med opskrifter, madlavningstips, de nyeste trends, nye kogebøger, nyt køkkengrej og interviews med kokke, producenter og andre madglade, som alle har det til fælles, at de lever og ånder for god mad.

Med MAD & venner får du masser af inspiration til nye retter, gamle klassikere i nye klæ’r og til at sætte vin og andre drikkevarer til maden. Vi brænder lige så meget for det salte køkken som det søde, så bladet rummer også masser af viden og inspiration til dig, der elsker at bage brød og kager, og som måske også har en svaghed for den gode dessert, ligesom vi selv har.

Her på hjemmesiden deler vi selvfølgelig en masse af vores gode opskrifter, og vi giver dig også mulighed for at dykke lidt ned i sæsonens bedste råvarer, så du kan få fingrene i det allerbedste, naturen har at tilbyde netop nu.

Hvem er vi?

MAD & venner er Danmarks smukkeste madmagasin til alle med hang til dejlig mad. Vi er en lille redaktion, der holder til hos Nordjyske Magasiner på Nørre Voldgade i hjertet af København. Vi får en masse uvurderlige input fra en lang række håndplukkede og superdygtige madskribenter, kokke, madfotografer, opskriftsudviklere og stylister, som hver måned hjælper os med at sammensætte det allerbedste indhold til vores læsere.

Vores mål er at blive en uundværlig inspirationskilde for alle, der brænder for god mad både til sig selv, familien og vennerne. Vi gør os umage for at levere masser af bud på hverdags- og weekendmaden, og samtidig vil vi gerne formidle de nyeste trends, de mest interessante historier fra den danske og udenlandske madscene, det bedste køkkengrej, de mest brugbare madlavningstricks og interviews med kokke og andre madpersonligheder. Ikke mindst brænder vi for de gode råvarer, der er i sæson netop nu.

MAD & venner blev i sin tid startet op af den dygtige madfotograf, Peter Kam, der savnede et magasin med fokus på store, smukke madfotos, og den dag i dag er det vores klare ambition at lave Danmarks smukkeste madmagasin.

Rigtig god læse- og madlavningslyst

Maria Faarvang,
Redaktør

Maria Faarvang
Redaktør

E-mail: mariaf@madogvenner.dk