Okra

400

Sæson
Importeres hele året.

Smag
Okra har en ganske neutral smag med bitre undertoner, der dog bliver kraftigere, jo mere den modner, derfor spiser man fortrinsvis umoden okra.

Anvendelse
Den grønne bælgfrugt stammer oprindeligt fra Afrika og har med slavehandlen spredt sig til Amerika og Sydamerika. Okra er derfor meget brugt i det amerikanske sydstatskøkken – især inden for det kreolske køkken og cajunkøkkenet, hvor den bruges i den legendariske gumbo sammen med løg, tomater, kød og skaldyr samt en heftig krydring. Okra parres ofte med tomater, da den har godt af et lidt syrligt modspil for ikke at blive for fad i smagen. Når man skærer i okraen, afgiver den en mælkelignende saft, som bruges til at jævne supper og gryderetter. Men den skal bruges med forsigtighed, for konsistensen kan nemt blive slimet som tapetklister!

Opbevaring
I køleskab. Okra tåler også at blive frosset.

Hvor kan den købes
Okra kan oftest fås i etniske supermarkeder og grønthandlere.