Mint Julep

521

Mint Julep blev første gang beskrevet i en tekst fra 1803, samme år vi første gang ser ordet ’cocktail’ nedfældet på skrift. Begrebet ’julep’ har flere år forinden været brugt som en term for medicinske drikke.

Opskrift til 1 pers.

En smuk kop, der har været i fryseren
8 store mynteblade
Knust is
6 cl bourbon-whisky
1 skvæt (1/4 teskefuld) Angostura Bitter
1 cl sukkersirup
2 korte sugerør
4 myntekviste

Sådan gør du
Lav din egen sukkersirup ved at varme 2 dele sukker op med 1 del vand, til sukkeret er opløst.
Læg myntebladene i koppen, og giv dem et par lette stød med morteren. Fyld koppen halvt op med knust is. Hæld bourbon, Angostura og sukkersirup over. Fyld helt op med is, og rør grundigt rundt med 2 korte sugerør. Dask myntekvistene et par gange over hånden for at bringe duft og smag frem, og stik dem ned i koppen. Serveres med sugerørene