Merian

90

Sæson
Juli til september, men fås hele året.

Smag
Merian kan minde lidt om oregano i smagen, men er mildere, sødere og meget aromatisk.

Anvendelse
Merian er i familie med oregano, og det fornægter sig ikke. De to krydderurter minder meget om hinanden både i udseende og i smag, og de kan bruges til nogenlunde de sammen formål. Merian stammer oprindeligt fra Nordafrika og Mellemøsten, men trives fint i tempereret klima og er blevet fast inventar i middelhavskøkkenet. Dens aromatiske smag klæder tomat- og kødretter glimrende. Merian kan bruges både frisk og tørret, den friske urt skal først tilsættes retten til allersidst for at bevare smag og farve bedst muligt, mens den tørrede urt fint kan koges med i længere tid. Brug frisk merian i tomatsalaten eller andre middelhavsinspirerede salater eller i tomatsaucen til pizza. Prøv også at fylde merian ind i fisken, inden den grilles eller brug merian i farsen til frikadeller og pølser.

Opbevaring
Frisk merian opbevares køligt. Tørret merian opbevares mørkt og tørt.