Helt enkelt og ikke til at slå af banen. Knasende, søde marengs med frisk flødeskum og bær er inkarnationen af dansk sommer, og hvis du havde glemt, hvordan det smager, så indhent det nu. En god skefuld vanilleis fuldender den skønne dessert.

Opskrift til 4 pers.

Marengs:
2 æggehvider
125 g flormelis

½ l piskefløde
500 g blandede bær – friske eller syltede
1 l god vanilleis, gerne hjemmelavet

Marengs: Pisk æggehvider og flormelis til en sej masse. Hæld marengsmassen i en sprøjte- eller frysepose med et hul på størrelse med en tokrone. Sprøjt massen ud i 4 små ’fuglereder’ på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag marengsene i ovnen ved 75 grader i ca. 6 timer. Lad ovndøren stå på klem undervejs.
Ved servering: Pisk fløden til skum. Læg en marengs på hver desserttallerken. Kom en god klat flødeskum oven på. Hæld rigeligt med bær over, og giv en god skefuld vanilleis ved siden af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *