Madbanan

168

Sæson
Importeres hele året.

Smag
Madbananen smager af banan, bare mindre sødt, derfor er den velegnet i det salte køkken. Den opnår karamelagtige noter, når den steges.

Anvendelse
Madbananen eller plantainen er den noget større fætter til bananen. Den kan ikke spises rå, hvor den er hård, overvældende bitter og kan føre til forstoppelse. Derimod bliver den blød, men ikke smattet, når den skrælles og steges i olie eller smør på en pande og krydres med salt, som de gør flere steder i Latinamerika. Tilberedningen fremmer sødmen i bananen, der dog på ingen måde opnår samme sødme som almindelige bananer. Bananerne kan også skæres i skiver og frituresteges dyppet i tempuradej. Madbananer er dejligt tilbehør til krydrede latinamerikanske retter og til ris og bønner. Eller kogt med i asiatiske risretter såsom nasi goreng.

Opbevaring
Ved stuetemperatur.

Hvor kan de købes
Madbananer kan købes hos etniske grønthandlere eller i asiatiske supermarkeder.