Brug disse tomater i tomatsauce, som tilbehør til bøffen eller som snack på et stykke grillet brød. Opskrift af kokken Mette Helbæk og foto af Peter Kam.

Langtidsbagte tomater – til forrådet

3936

De langtidsbagte tomater er geniale at have stående i køleskabet til en dag, hvor man har brug for hurtig aftensmad eller en snack.

Opskrift til 2 glas*

3 kg små tomater, gerne blommetomater eller cherrytomater
Olivenolie, til bagning
Salt og peber
1 spsk sukker
Ca. 5 dl olivenolie
Frisk oregano
Evt. frisk mynte
5 fed hvidløg

Læg tomaterne i en bradepande, og dryp dem med olivenolie. Drys dem med salt, peber og sukker, og sæt dem derefter i ovnen, og bag dem i 10-12 timer ved 100 grader – gerne natten over. Hæld de bagte tomater på glas, og dæk dem med olivenolie. Kom oregano, mynte og hele hvidløg i glassene, og stil dem på køl.

* Tomaterne kan holde sig på køl i mindst et par måneder.