Lange

463
Langen er en torskefisk og minder på mange måder om torsken. Den er lys og mager, men er noget mere fast i kødet.

Sæson
Langen fås hele året, men kvaliteten er især god efterår og vinter fra oktober til januar.

Anvendelse
Er man lidt usikker på det med at tilberede fisk, er langen et rigtigt godt sted at starte. Den gråbrune fiske med det lyse kød er nemlig meget nem at tilberede og bliver ikke så hurtigt tør og sej som andre lyse fisk. Samtidig kan den tilberedes på stort set alle tænkelige måder; dampes, bages, steges, grilles, pocheres og koges. Den anvendelige fisk bruges tillige til tørfisk og klipfisk. Langen har ikke sit navn for ingenting, den hører til blandt de største torskefisk herhjemme og kan nå en imponerende størrelse på op til to meter. Når man støder på langen hos fiskehandleren, er den dog typisk lidt under en meter og ligner en blanding mellem en torsk og en ål. Langen trives i farvandene omkring Danmark, bl.a. i Kattegat og i Nordsøen, men tager også gerne en afstikker til Middelhavet.

Opbevaring
Køl eller frys.

Hvor kan den købes
Hos fiskehandleren.