Lammeskanke i rødvin

3342

Pistacieknaset giver både smag og tekstur til disse lammeskanke, som Louisa Lorang har udviklet til MAD&venner.

Opskrift til 4 pers.

4 små lammeskanke (lammebagskanke)
Lidt olie til stegning
1 gulerod, skåret i grove stykker
1 løg, skåret i kvarte
2 laurbærblade
2 stilke bladselleri, skåret i grove stykker
4 dl rødvin
1 ½ liter kalvefond

Pistacieknas:
50 g pistaciekerner
50 g ristede mandler
¼ bundt mynte
2 spsk sesam
Lidt flagesalt

Brun skankerne i en stor, tykbundet gryde. Kom gulerod, løg, laurbærblade og bladselleri i gryden. Tilsæt rødvin, og lad det koge op. Tilsæt kalvefond, sæt låg på, og lad det simre i ca. 1 time under låg, eller til kødet næsten falder af benet.
Tag skankene op, og reducer saucen til, der er ca. halvdelen tilbage. Smag til, og kom skankene tilbage i saucen. Lad det hele koge op. Server lammeskankene med pistacieknas og mos eller ristede kartofler.
Pistacieknas:
Hak pistacier, mandler og mynte, og bland det hele sammen med sesam og salt.