Kommen

92

Sæson
Hele året.

Smag
Kommen dufter surt og lidt hengemt, men rummer også sødme og svage citrusnoter. Smagen er markant og speciel, ret forskellig fra spidskommen, der er mere frisk og parfumeret.

Anvendelse
Kommen er for det nordeuropæiske og østeuropæiske køkken, hvad spidskommen er for mere eksotiske køkkener. Vi har brugt det flittigt gennem tiderne, men alligevel hører det i dag ikke til blandt de krydderier, der står yderst på krydderihylden. Herhjemme bruger vi kommen i ost, rugbrød og snaps, tyskerne bruger det i sauerkraut, kommenlikør og brød, og russerne bruger også krydderiet i retter med kål og bønner. Franskmændene og englænderne tøver ikke med at bruge kommen i det søde køkken i krydrede kager som pain d’épices og seed cake, og sødmen klæder kommen. Kombineret med honning, sukker eller frugt dæmpes de mere kradse noter i krydderiet, og det bliver mere mildt i smagen. Kommen kan bruges både som hele frø eller stødt i en morter. Bruges de hele, skal de have tid til at blive møre under tilberedningen.

Opbevaring
Mørkt og tørt i lufttæt beholder.