Jep, den er god nok. Den højtelskede, klassiske sommerspise, koldskålen, er tryllet iskold og så på pind. Derefter bliver den overtrukket med hvid chokolade og pyntet med frysetørret rabarber. Perfekt sødt punktum på en skønsommermiddag, og den smager virkelig af koldskål!

Koldskålsis:
250 g kærnemælk
115 g sukker
115 g piskefløde
1 vaniljestang kornene fra
1/2 citron, saften fra

Overtræk og pynt:
300 g hvid chokolade
2 spsk frysetørret rabarber

Koldskålsis: Kom alle ingredienser i en skål, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Smag evt. til med mere vanilje eller citron. Kør massen på ismaskine. Fyld den færdigkørte is i ispindeforme, og sæt dem i fryseren natten over.
Overtræk: Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og hæld den op i et glas. tag 1 ispind ud af fryseren, dyp den i chokolade, pynt straks med frysetørret rabarber, og læg den tilbage i fryseren. Gentag med resten af ispindene.

Tip. Pynt også gerne ispindene med knuste kammerjunkere for at fuldende koldskålsoplevelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *