Kikærter

163

Sæson
Fås hele året.

Smag
Kikærten smager mildt og nøddeagtigt med et strejf ærtesmag. Kikærter kan have en let melet smag.

Prøv fx Edamame-falafel med ras el hanout, marokkanske brød og citronyoghurt

Anvendelse
Kikærten er en ældgammel spise fra Middelhavslandene, hvor man mener, den har været spist siden 8000 år før vores tidsregning. Den gullige ært kaldes også for garbanzobønne og indgår både middelhavskøkkenet, det arabiske køkken og i nordafrikansk mad. Kikærten er især hyldet for sit høje indhold af protein og for sin evne til at suge smag til sig – og så er den billig. Den indgår i indisk dal, i arabisk hummus og falafler samt i krydrede taginer. I Spanien bruges de også ofte i gryderetter og stuvninger. Kikærter udblødes i vand natten over og koges med en suppevisk, bouillon eller krydderier, til ærterne er møre. Herefter kan de blendes, strøs i salater eller ristes sprøde med lidt olie og krydderier i ovnen og spises som snack eller drysses over suppe. Kikærter kan også spires som bønnespirer og blandes i salater.

Opbevaring
Tørt.