Sæson
Fås hele året.

Smag
Kapers smager nærmest ikke af noget, før de syltes eller saltes, men så dukker den karakteristiske og lidt skarpe og sennepsbitre kaperssmag frem. Lagen giver kapers en salt og syrlig smag.

Prøv fx Fish & Chips med remoulade

Anvendelse
Kapers er små, grønne smagsbomber, der kan peppe selv den mest kedelige kød- eller fiskeret op. Kapers er de små blomsterknopper fra kapersbusken, der vokser i Middelhavsområdet, hvor især Provence markerer sig som stor kapersregion. Kapersknopperne skal saltes eller eddikesyltes før der for alvor kommer gang i smagen. De er meget udbredte i middelhavskøkkenet og drysses fx over vitello tonnato hakkes i sauce tartare og i remoulade. Kapers bruges nærmest som et krydderi, der tilføjer syrlighed og bitterhed i en ret. Kapers har en evne til at løfte smagen hos mildsmagende råvarer og kan også holde fede smage i skak. De smager kraftigt og derfor er et par teskefulde kapers ofte nok til at sætte smag på en ret eller en dressing. Deres smag klæder fiskeretter med især fede fisk samt retter med kalv eller lam. Kapers, ansjoser og citron er også en forrygende trio, der klæder fisk og pasta. Kapersbusken sætter også grønne frugter med tynde hvide striber. De har små kerner indeni, som fint kan spises. Kapersfrugter er på størrelse med store oliven, og spises i Spanien på sammen måde som oliven. De er klædelige sammen med ost og pølse.

Prøv fx Æble- og fennikelsalat med rørt laks

Opbevaring
I køleskab efter åbning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *