Iste med lime, citrongræs og grøn te

1108
Denne opskrift er udviklet af kok og madstylist Gitte Heidi Rasmussen til MAD&venner og foto af Line Falck.

Lime er det skarpeste medlem af citrusfamilien med en let undertone af eucalyptus, og begge dele er i særklasse forfriskende. Citrongræs giver også en citron-parfumeret smag, mens den grønne te er en kraftig umami (den femte smag), som har den egenskab at fremhæve de andre smage.

Opskrift til 4-6 glas

1 tsk grøn te, i løs vægt eller 1 tepose
1 lime, skåret i skiver
2-3 stilke citrongræs, flækket på langs
1 dl sukker
1 l vand, kogende

Kom te, limeskiver, citrongræs og sukker i en kande eller et stort syltetøjsglas. Hæld kogende vand over, og rør, til sukkeret er opløst. Lad det trække til næste dag i køleskabet. Si isteen, og server med knust is og måske en skive lime.

Tip. Isteen holder sig fint et par dage i køleskabet.