Intense laktosefri chokoladecookies

53
Det ER muligt at bage smaddergode cookies uden mælk og smør. Disse har en intens smag af chokolade. Opskrift af Sarah Bregendahl Støvring og foto af Kam.

Smør og mælk er nogle af de vigtigste ingredienser i mange kager, så er det virkelig muligt at bage laktosefri kager uden at gå på kompromis med hverken smag eller konsistens? Det spørgsmål har kageeksperten Sarah Bregendahl Støvring udforsket, og hendes svar er ja, absolut. Så hvad enten du kender nogle allergikere eller blot har lyst til et laktosefrit bagebenspænd, så prøv hendes intense laktosefri chokoladecookies.

Opskrift til 12 cookies

380 g flormelis
100 g god usødet kakao
½ tsk salt
140 g mørk chokolade ca. 70 %, hakket
4 æggehvider

Rør alle ingredienserne sammen, og sæt klatter af dejen på en bageplade med et par cm’s mellemrum. Bag kagerne ved 160 grader i 25 min., og lad dem afkøle, inden de spises.