Opskrift af Maria Faarvang og foto af Kam.

Hvid bowle med riesling og druer

534

En forfriskende hilsen fra de franske vinmarker, for bowlen er fyldt med riesling, champagne og grønne druer. Et strejf af rom giver en god bund i smagen, og en lille sukkerlage bløder de friske og sprøde noter fra vinen op. En liflig velkomstdrink eller et glas til fiske- eller skaldyrsretter. Et godt tip er at fryse vindruerne, inden de kommer i bowlen.

Opskrift til ca. 10 pers.

Sukkerlage:
6 spsk rørsukker
1 ¼ dl vand

Hvid bowle med riesling og druer:
2 fl riesling
¼ fl mørk rom
1 citron, saften af
1 klase grønne vindruer
Masser af isterninger
1 fl champagne

Prøv fx også Apple Spandapple

Sukkerlage: Rør rørsukker ud i vand, til sukkeret opløser sig.
Hvid bowle med riesling og druer: Bland riesling, mørk rom og citronsaft sammen. Hæld det i en bowle sammen med grønne druer og isterninger. Top op med champagne, og server med det samme.

TIP. Frys evt. nogle af vinduerne ned i isterningebakker med vand, og brug dem som isterninger. Det giver en flot effekt.