Hjemmelavet Yankee Bar

1287
Med respekt for den danske chokoladebar har chocolatier Rasmus Olsen fra Ro Chokolade ikke pillet for meget ved den, men blot lavet en luftig lys chokolade-fudge overtrukket med karamelsauce og en kraftig mørk chokolade. Supergod treat. Foto af Peter Kam / Kam.

Det danske bud på en chokoladebar blev skabt i 1946, da de amerikanske styrker i Tyskland savnede chokolade. De fleste af Europas chokoladefabrikker var bombet til ruiner – undtagen Schweiz og Sverige, som dog var neutrale og ikke på de allieredes side og dermed ikke fik støtte fra amerikanerne. Derfor tog Toms Chokolade udfordringen op og skabte Yankee Bar med inspiration fra de amerikanske chokoladebarer. Og da den netop blev produceret til de amerikanske styrker, fik den sit navn efter de brunklædte sejrrige amerikanske tropper, der blev kaldt Yankeer.

Prøv også Rocky Road

Opskrift til ca. 10-12 barer.

Fudge:
250 g skumfiduser
250 g mælkechokolade

Karamel:
400 g bløde flødekarameller
​½ dl fløde

Ved servering:
100 g mørk chokolade, finthakket

Fudge: For en form på ca. 20 X 20 cm med bagepapir. Kom skumfiduser og chokoladen i en plastikskål, og varm det i mikrobølgeovnen i 10 sekunder ad gangen, og rør i massen indimellem. Rør det godt sammen, når det hele er smeltet, hældes massen i formen og sættes på køl i minimum 4 timer – gerne natten over.
Karamel: Varm flødekarameller og fløde i en gryde ved svag varme, og rør godt rundt, til alt er smeltet sammen.
Ved servering: Skær fudgen ud i ønskede stykker, og pynt med hakket chokolade og karamel.

Prøv også Flødeboller