Hindbær- og rosmarineddike

798
Hjemmelavet kryddereddike er dejligt at have stående og kan bruges til dressinger, over sommerens salater eller sågar over desserter. Opskrift af Maria Faarvang og foto af Kam.

Hindbæreddike er fin til salater og lyst kød, for den har masser af friskhed og sødme. Rosmarinen gør den ekstra krydret og tilføjer lidt kant.

Opskrift til 1 lille flaske

120 g hindbær, friske og gerne meget modne
3 ½ dl hvidvinseddike
4 kviste rosmarin

Vask hindbærrene forsigtigt under koldt vand, og rens dem. Kom dem i en skål, og mas dem let med en gaffel. Tilsæt hvidvinseddike og rosmarin, og lad det stå 5 dage. Herefter kan du enten si eddiken for at fjerne kernerne, eller også kan du bare komme eddiken på skoldede flasker, som den er. (Hvis du beholder kernerne i, vil hindbærkernerne dog miste farve undervejs).