Foto af Martin Kaufmann.

Havgus med druer i karamel med lavendel

1539

Blot to kilometer fra Vadehavet går køerne fra Nygård og græsser, hvilket giver deres foder et ekstra skud salt, og det afspejler sig i mælkens smag. Osten har en mild nøddesmag, der står rigtig godt til druernes sødme og lavendelblomsternes flora. Det er nærmest en sprød ost med knas fra de dannede krystaller, som alligevel har masser af fedme i sin smag. Derfor er opskriftens snaps og citroner ekstra vigtige til at give osten endnu mere kant.

Prøv også Ost med syltede pærer

3 citroner, saften fra
2 spsk god snaps
3 lavendelblomster*
150 g stenfri druer, skyllede
Havgus fra Arla Unika, ved servering**

Smelt sukkeret på en tør pande, og lad det karamellisere let, men pas på, det ikke brænder på. Kom citronsaft og snaps på panden, og lad det koge i ca. 10 min., eller til sukkerstykkerne er opløst. Tilsæt lavendelblomsterne, og hæld lagen over druerne på glas.

*Lavendelblomster kan købes i specialbutikker, hos krydderihandlere eller fx på naturoghelse.dk.
** Havgus kan købes hos mange ostehandlere. Alternativt kan den franske Comté med de fine saltkrystaller bruges, og den kan købes i velassorterede supermarkeder.