Hasselnøddekys med espresso-mascarponecreme

254
Små kys med en dyb smag af hasselnødder og et fint strejf af kaffe. Og derfor er de ideelle at servere til en stærk kop kaffe. Opskriften er udviklet af Sarah Bregendahl Støvring fra sarahskager.dk og foto af Kam.

Det klæder de søde marengs at få selskab af noget bitterhed, som i disse små sandwich kommer fra hasselnødder i selve marengsmassen og lidt espresso i den delikate creme, der ligger imellem marengsene. Ideelt til en intens kop kaffe.

Prøv også Strangas’ signatur-macarons med hindbær

Opskrift på ca. 12-15 stk.

270 g sukker
1 tsk eddike
1 tsk maizena
100 g hasselnøddekerner, malede

Espresso-mascarponecreme:
250 g mascarpone
2 tsk instant espressopulver
1-2 spsk flormelis
1 spsk mælk

Endvidere:
1 stjerneformet tyl
1 sprøjtepose

Forvarm ovnen til 200 grader. Pisk æggehviderne meget stive i en helt ren skål. Pisk sukkeret i marengsmassen én skefuld ad gangen, til den bliver skinnede og tyk. Vend eddike, maizena og hasselnødder i marengsmassen. Sæt den stjerneformede tyl i sprøjteposen, og sæt kyssene på en bageplade beklædt med bagepapir. Skru ovnen ned til 100 grader, og sæt pladen i ovnen. Bag kyssene i ca. 30-40 min. Når kyssene let kan løftes af bagepapiret, er de færdige. Lad kyssene køle.
Espresso-mascarponecreme: Rør mascarpone med espressopulver, og smag til med flormelis. Rør evt. mælk i for at gøre konsistensen nemmere at arbejde med. Fyld evt. cremen på en sprøjtepose med stjerneformet tyl, og fordel cremen på halvdelen af kyssene, og læg dem sammen med den anden halvdel.

Prøv også Chokolademousse med små marengs