Grøntsagstempura med mangochutney

159
Sprøde og lynhurtige pappadoms er perfekt som tilbehør til krydrede retter eller til supper. Opskriften er udviklet af kokken Thomas Hess fra Aarstiderne.

Spicy, crunchy og delikat lille måltid, hvor den krydrede tempura giver helt nyt liv til de milde danske vintergrøntsager. Chutneyen frisker det hele godt op med den sødlige smag af mango og kraftige krydderier som spidskommen og ingefær. Dejligt vegetarisk måltid af kokken Thomas Hess fra Aarstiderne.

Opskrift til 4-8 pers.

Mangochutney:
1 chili, tørret eller frisk
½ tsk spidskommen
½ tsk korianderfrø
1 lille stykke ingefær, skåret i skiver
1 dl rørsukker
1 dl æbleeddike
1 stor mango
1 skalotteløg, skåret i både

Grøntsagstempura:
500 g grøntsager, fx blomkål, auberginer og squash
4 spsk kikærtemel
1 tsk bagepulver
1 tsk havsalt
1 spsk god karry
1 tsk cayennepeber
½ l neutral olie

Ved servering:
Frisk koriander

Prøv også Samosaruller med frisk chutney

Mangochutney: Rist chili, spidskommen og korianderfrø på en tør pande, og tilsæt ingefær, rørsukker, eddike, mango og skalotteløg, og lad det simre under låg i 40 min. Hæld chutneyen på et rent glas, og gem den i køleskabet.
Grøntsagstempura: Skyl grøntsagerne, og skær dem i skiver. Hvis du bruger blomkål, så skær denne i tynde både. Bland kikærtemel, bagepulver, havsalt, karry og cayennepeber sammen i en skål. Pisk varmt vand i, til konsistensen er som en let grød. Varm olien op i en tykbundet gryde. Når det syder let om træspidsen på en tændstik, er olien klar. Vend grøntsagerne i dejen, friter dem i olien lidt ad gangen, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Ved servering: Server grøntsagstempuraen med mangochutney og lidt frisk koriander.