De store rejer marineres i indiske krydderier, og derefter kommes de enten på en grill eller en hed pande. De serveres med moste kikærter, der blandes med grillet citron, koriander og olivenolie. Mynteyoghurten er rettens blide indslag med en frisk myntesmag.

Opskrift til 4 pers.

4 kæmperejer
1-2 spsk tandoori marsala pulvermix* eller garam marsala
1 økologisk citron, skåret i skiver
½ bdt mynte
3 dl yoghurt
Salt
1 ds kikærter, kogte
2 spsk olivenolie
½ bdt koriander, grofthakket
1 tsk spidskommen
Papadums**, stegt på panden i olie
4 lime, skåret i halve

Prøv også Friske ruller med melon, tigerrejer, chili og thaibasilikum

Pil skallen af halerne på rejerne, og lad hovederne sidde på. Mariner halerne i tandoori marsalamix. Grill citronskiverne på en varm grill eller pande. Blend mynte med yoghurt, og smag til med salt. Mos de kogte kikærter med olivenolie, og vend dem sammen med citronskiverne og koriander. Smag til med salt og spidskommen. Grill de store rejer på en varm grill, eller steg dem på panden i 3-4 min.
Anret rejerne med kikærter, mynte-yoghurt og sprøde papadums.
Server med lime.

*Fås hos den asiatiske købmand.
** Kan fås i supermarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *