Når man flækker et græskar er det fyldt med flade, hvide frø og inden i hvert frø sidder den spiselige, grønne kerne. Græskarkerner smager fint, som de er i tørret form, men sprødrister man dem på en varm pande til de popper, bliver de sprøde og nøddesmagen fremhæves. Græskarkerner kan puttes i brøddej eller drysses på brødet som sundt og dekorativt pynt. De kan også bruges i mysli eller som sprød topping på suppe og i salater. Prøv også at riste dem og vend dem i lidt olie og dine yndlingskrydderier som en sund snack til en kold øl.

Sæson
Fås hele året.

Smag
De grønne græskarkerner smager mildt, let nøddeagtigt med et strejf af græs og sødme.

Opbevaring
Tørt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *