Glasnudelsalat med ingefærmarineret oksekød

170
Opskrift af Maria Faarvang og foto af Peter Kam / Kam.

Skarpe smage som ingefær står generelt rigtig godt til oksekød med sine varme og citrus-agtige noter. Kombinationen er især udbredt i det kinesiske stirfry-køkken, som denne ret er inspireret af med et hav af nudler blandet med chili, ingefær, hvidløg og velstegte stykker oksekød.

4 spsk jordnøddeolie eller neutral olie
1 stykke ingefær, ca. 4 cm
2 røde chili, udkernede og hakkede
4 fed hvidløg, finthakkede
2 spsk soja
4 forårsløg, finthakkede
Evt. lidt cashewnødder

Prøv også Friske ruller med melon, tigerrejer, chili og thaibasilikum

Ingefærmarineret oksekød: Bland olie, soja, brun farin, limesaft, ingefær, hvidløg og chili i en skål, og gnid oksekødet godt ind i marinaden. Stil kødet på køl i ca. 8 timer for at marinere.
Fjern det meste af marinaden fra kødet, og grill det på en grill eller grillpande i ca. 6-8 min. på hver side (alt efter, hvor rødt du foretrækker det), og lad det derefter hvile i 5 min., inden det skæres ud i tynde strimler.
Kog glasnudlerne efter anvisning på pakken.
Varm jordnøddeolien op i en wok eller i en stor pande, og steg ingefær, chili og hvidløg kort i det under omrøring (læg gerne hvidløget på panden, mens olien stadig er kold, for det afholder det fra at blive brunt under stegningen). Tilsæt soja. Vend lynhurtigt oksekødet i blandingen, og server med glasnudler og forårsløg og evt. lidt cashewnødder.