Glaskål

74
Glaskål-sæsonen strækker sig fra midt i juni til midt i september. Den friske glaskål skal ikke skrælles, mens de kål, der fås om vinteren, har en grov og hård skræl, der skal skæres af.

Smag
Glaskål har en let og sød smag af kål uden nogen udtalt bitterhed samt et sprødt og saftigt indre.

Bedst til
Den sommerfriske kål kan med fordel bruges rå, fx i salater, hvor kålen bliver snittet helt fint og serveret med olivenolie og citronsaft. Den søde kål smager også godt sammen med fx fennikel og honning, og den er også en god følgesvend til sommerens mange bær og frugter. Glaskålen kan bruges på linje med andre former for kål i stuvninger, frikasse eller i mos. Glaskål egner sig også godt til syltning.