En frisk, sød og syrlig drik med masser af gode bobler fra danskvand, som siruppen fortyndes med. I stedet for jordbær kan du sagtens bruge andre røde bær, ikke mindst hindbær eller ribs. Server drikken en varm eftermiddag eller til et godt stykke chokoladekage, hvor syrligheden og den bitre kage for alvor kan spille sammen.

Opskrift på ca. 1 l drinks

150 g stikkelsbær, vaskede og trimmede
150 g jordbær, vaskede og trimmede
300 g sukker
1 tsk ingefær, stødt
1 stor knold ingefær, revet
50 g rosiner, udblødt i vand ca. 30 min.
1 citron, saften af
2 dl vand

Ved servering:
1 l danskvand
Isterninger

Prøv også Party Margaritas

Bland stikkelsbær, jordbær, sukker og stødt ingefær i et ildfast fad, og bag det i ovnen ved 200 grader i 20 min. Lad derefter bærrene køle helt af. Kom stikkelsbærrene i en blender sammen frisk ingefær, rosiner, citronsaft og vand, og blend til en helt ensartet og tyktflydende sirup. Hæld den i steriliserede flasker, og stil det på køl i en uges tid*.
Ved servering: Fortynd siruppen med knap 1 l danskvand, og smag dig frem, så det ikke bliver for vandet.
Server med isterninger.

*Hvis du vil lave ginger beer, kan du tilsætte ca. 2 g gær, fx champagnegær eller alegær. Tilsæt evt. lidt ekstra sukker, fx 50 g, for at sætte gang i gæringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *