Du kan fylde rullerne med dine egne yndlingsgrøntsager. Opskrift af Maria Faarvang og foto af Nicolai Mørk / Kam.

Friske ruller med melon, tigerrejer, chili og thaibasilikum

1307

Lynhurtige vietnamesiske ruller fyldt med melon, rejer, rødkål, gulerod, chili og masser af thaibasilikum, hvorefter de drysses med den japanske sesamsalt Gomasio. Rullernes serveres med det samme med en dip af lime, honning, soja og mayonnaise. Lynhurtigt, sprødt og delikat.

Opskrift på ca.15 stk.

15 rispapir*
½ rødkål, fintsnittet
½ melon, gerne honningmelon, skåret i skiver
3 gulerødder, revne
1 bdt forårsløg, snittede
Ca. 30 stk tigerrejer, kogte og pillede
1 bdt thaibasilikum
1 rød chili, fintsnittet
Gomasio**
2 lime, saften fra
Peber

Dressing:
1 lime, saften af
2 spsk akaciehonning
2 spsk soja
3 spsk mayonnaise
Limebåde, ved servering

Dressing: Pisk alle ingredienser sammen, og smag evt. til med ekstra honning eller salt.

Kom rispapiret i koldt vand et stykke ad gangen, til det bliver en smule blødt. Det tager ca. 15-20 sekunder. Læg det på et bræt og fyld rødkål, melon, gulerødder, forårsløg, tigerrejer og basilikum i. Drys med chili, gomasio og peber, og dryp lidt limesaft. Luk pakkerne, og gentag, til al rispapiret er brugt. Server dem med sesamdressing og limebåde.

*Fås hos asiatiske købmænd.
**Gomasio er japansk sesamsalt, der kan købes i helsekostbutikker. Alternativt kan lidt havsalt og ristede sesamfrø fint bruges.