Fransk baguette Nicoise

574
Baguette med en klassisk fransk Nicoise salat af tun, æg, agurk, peberfrugt og tomater. Sandwichen får et pift af middelhavsområdet med oliven og basilikum. Opskrift af Gitte Heidi Rasmussen og foto af Line Falck.

Salade Nicoise er en fantastisk fransk salatklassiker af tun, æg, tomat og oliven, men den fungerer også genialt som sandwichfyld.

Opskrift på 4 sandwich

4 æg
2 dåser tun i olivenolie (vælg en rigtig god tun fx Princip)
1-2 franske baguetter, i alt ca. 500 g
8 tsk oliventapenade
1 hoved frisesalat
1/3 agurk i skiver
1 lille gul snack peberfrugt i ringe
1 lille rød snack peberfrugt i ringe
8 cherrytomater
Oliven

Kog æggene smilende ca. 7 min., skyl i koldt vand, pil og halver dem. Sæt tunen til afdrypning. Flæk brødene, og smør dem med tapenade. Fyld dem med salat, tun, æg, agurk, peberfrugt og tomat. Kom lidt oliven i, og pynt evt. med basilikum.