Fløde

548

Den tyktflydende piskefløde har en fedtprocent på 38 og en fed og fyldig smag, som samtidig er rund og mild med lidt sødme.

Sæson
Fås hele året.

Anvendelse
Noget af det mest pæredanske man kan sætte tænderne i er den rød-hvide dessert rødgrød med fløde. Rødgrødens livlige, syrligt-søde smag får cremet og mildt modspil af den fede fløde, og dansk piskefløde regnes da også for at være blandt de bedste flødeprodukter i verden. I gamle dage blev fløden fremstillet ved at lade den friskmalkede mælk stå ved stuetemperatur natten over eller i et helt døgn. Det fik fløden til at flyde ovenpå, og den kunne let skummes af – biproduktet var skummetmælk. I dag slynges mælken i en centrifuge, som får fløden til at søge mod midten, hvor den så skilles fra mælken. Fløde har rigtigt meget at byde på i kulinarisk sammenhæng og kan bruges i det salte såvel som det søde køkken. Ud over at mildne og runde kraftige smage og tilføre fedme, kan fløde også udrette meget for madens konsistens. Fløde kan jævne og tykne saucer og gryderetter, og så kan den takket være et højt fedtindhold i forhold til proteinindholdet omslutte luftbobler med fedt og derved kreere et blødt og luftigt skum. Flødeskum kan tykne og skabe luftighed i fx råcreme, koldskål eller mousse – for blot at nævne nogle få eksempler. Derudover kan fløde bruges i flødeis og parfait, i den italienske flødedessert panna cotta, som kold og blød topping på varm kakao eller irish coffee, til flødestuvninger, pastaretter, frikassé, flødekaramel og i bailey-likør. Flødeskum med masser af marengs er også en klassiker, som kendes fra mange lande. Herhjemme er marengsfuglereder med flødeskum og kakaoskum et hit, i England knuser man marengsene og blander dem med friske jordbær og flødeskum i desserten Eton Mess, australierne står bag den såkaldte pavlova, en sprød marengsbund, der er blød og mousseagtig i midten og toppes med en sky af flødeskum og friske bær.

Opbevaring
I køleskab.