FOTO Henrik Freek

Dahls og Prices hønsesalat

2357

Dahls og Prices hønsesalat (12 personer)
1 hel kylling
Rodfrugter til kogning
1 tsk sorte peberkorn
En håndfuld rå champignon

Mayonnaise:
2 pasteuriserede æggeblommer
1 stor tsk sennep
3-4 tsk vineddike
1 smule salt
1 knivspids peber
5 dl vindruekerneolie eller anden neutral olie
1 smule citronsaft
Engelsk sovs
Worchestersovs
HP-sauce
Tabasco-sauce
Salt og peber
Karry

Kog en kylling i 50-60 minutter med rodfrugter og laurbærblade og hele sorte peberkorn. Lad den køle af, og pil kødet af benene. Skær kødet i mundrette stykker. De rå champignon skylles og renses godt og skæres i kvarte.

Mayonnaise: Pisk æggeblommer, sennep, vineddike, citronsaft, salt og peber grundigt sammen i en skål, og tilsæt olie lidt efter lidt, mens der piskes konstant. Du kan også lave mayonnaisen i en blender. Når mayonnaisen begynder at samle sig, kan du godt hælde olien i lidt hurtigere. Smag mayonnaisen til med citronsaft, engelsk sovs, worchestersovs, HP-sauce, Tabasco-sauce, salt og peber og lidt karry.

Ved servering: Vend kyllingestykker og rå champignon i mayonnaisen. I stedet for rå champignon kan du også anvende asparges.