En sand bombe af en kage med cremet karamel imellem to lag af brownie. Server en god kugle is til for at give et friskt og frugtigt modspil til den tunge, men ikke desto mindre uimodståelige chokoladekage.

Opskrift på 1 brownie

120 g mørk chokolade
100 g smør
375 g sukker
3 æg
150 g mel
1 nip salt
50 g sirup

Havsaltet karamelsauce:
1 dl fløde
½ dl cremefraiche 38 %
225 g sukker
1 tsk salt
2 spsk sirup
1 vanillestang, kornene af

Tilbehør:
1-2 kugler is, fx jordbæris

Prøv også Rocky Road

Brownie: Smelt chokolade og smør over vandbad. Pisk æg og sukker hvidt, tilsæt sirup samt den smeltede smør og chokolade. Vend mel og salt i blandingen. Kom lidt over halvdelen af dejen i en 25 x 25cm bradepande foret med bagepapir, og bag den ved 180 grader i 18 min. Lav imens karamelsaucen.
Havsaltet karamelsauce: Kog fløde, salt og vanillekorn- og stang op i en lille kasserolle, og stil den til side. Smelt sukker og sirup i en gryde, til det får en lysebrun farve (det bliver ved med at tage farve, efter at det er fjernet fra varmen, så tag den hellere til side for tidligt end for sent). Lad karamellen køle af i 5 min. Det er vigtigt, at den er kold, for ellers løber den ned i bunden af kagen. Tilsæt flødemikset til karamellen, og giv det et opkog under konstant omrøring.
Tag kagen ud af ovnen, og kom karamellen på i klatter, hæld resten af dejen ovenpå, og bag videre i ca. 18-22 min. Bag den ikke for meget, køl kagen af, og nyd den med friskrørt is.

*Tip: Den enkle version er at blande små stykker kage i en mælkeis, så har man en isdessert i sig selv.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *