Brie

1505

Uden for Paris ligger Île-de-France, som er et rigtigt brieparadis. Briens historie går tilbage til 1217, hvor osten er omtalt i skrifter fra hoffet i Champagne. De forskellige slags brie er opkaldt efter det område, de er fremstillet i; Brie de Meaux og Brie de Melun fx. Traditionelle brieoste bliver lavet på råmælk fra køer, og den bliver fremstillet ved at blande frisk mælk med modnet aftenmælk, og dernæst bliver løben tilsat. Derefter bliver den saltet og modnet i fire til otte uger. Brieoste er som regel milde og aromatiske i smagen, og de står godt til friske bær og godt brød.