Boghvede

271

Sæson
Boghveden høstes typisk i august eller september, men fås hele året.

Smag
Boghvede har en sød let nøddeagtig smag med bitre noter. Den kan minde list om havre i smagen.

Anvendelse
Boghveden er en gammel kornsort, der dog teknisk set ikke hører til kornslægten, men i stedet er en urt i familie med rabarber. Den stammer formentlig fra Asien, men er siden kommet til Balkan og herfra til Europa og Danmark, hvor den har været kendt siden 1300-tallet og skattet for sin korte dyrkningstid og evne til at modstå det kølige klima. Boghvedens trekantede korn minder meget om bøgens bog, deraf navnet. Den blev flittigt dyrket på Fyn og kaldes derfor også for fynsk hvede herhjemme. Boghvede indeholder ikke gluten og er derfor egnet for allergikere. Den kan bruges i brød og kager, men hæver ikke meget. I Rusland bruges den i de små, delikate boghvedepandekager blinis, som ofte serveres med kaviar, creme fraiche og purløg eller rødløg. I Asien bruges den også i de lysebrune sobanudler, der smager mildt og nøddeagtigt og egner sig godt i nuddelsalater eller til wokretter. I Bretagne i Frankrig bruges boghvede i specialiteten galletes, der er flade, små kager, som enten er bløde eller sprøde. Boghvede kan også bruges til grød, ligesom de hele boghvedekorn kan koges møre og bruges som fyld i salater.

Opbevaring
Tørt.