Blåbærmuffins med kærnemælk

257
Opskrift på blåbærmuffins med kærnemælk
Dejlig nem opskrift på den klassiske amerikanske muffin med blåbær. Disse er smagt til med kærnemælk, som giver en lille fin syrlighed. Opskrift af Sarah Bregendahl Støvring fra Sarahskager.dk og foto af Kam Photographers.

Blåbærmuffins er en all time amerikansk favorit, og i denne version får de et lille syrligt hint af kærnemælk. Muffinsene er bløde, søde og dejligt nemme at bage. Er du ikke vild med blåbær, kan disse muffins sagtens laves med fx ribs, brombær eller hindbær i stedet.

Opskrift på 12 blåbærmuffins

100 g smør, blødt
140 g sukker
2 æg
2 ½ dl kærnemælk
2 tsk vanillesukker
280 g mel
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk bagepulver

1 knsp muskatnød, revet
150-180 g frosne blåbær

Prøv også fx disse Chokolademuffins med dobbelt chokolade

Pisk smør og sukker luftigt med en elpisker.
Pisk æg, kærnemælk og vanille i.
Bland mel, salt, natron, bagepulver og muskat i en anden skål.
Rør de våde ingredienser med de tørre, til melet forsvinder.
Vend hurtigt bærrene i dejen, og fyld dejen op til kanten af 12 muffins-papirforme, der er sat på en bageplade eller allerhelst i en muffinsform af metal.
Bag muffinsene i 20 min. ved 185 grader, og lad dem køle lidt af inden servering.

Prøv også Brombær- og blåbærcupcakes med brombærglasur

TIP. Du kan med fordel tilsætte lidt hakket hvid chokolade til dejen, hvilket giver et lækkert knas, når muffinsene er kølet af.