Dejlig blød og sprød salat med asiatiske smage. Salaten er udviklet af Louisa Lorang og kan fx udbygges med kylling. Foto af Line Falck.

Avocadosalat med sojadressing

3908

En utrolig enkel, men ikke desto mindre fremragende salat med en sursød dressing af ingefær, soja og limesaft. Den kan varieres og udbygges i det uendelige, fx med stegt kylling.

Opskrift på forret eller tilbehør til 2 pers.

½ dl soja
½ dl sukker
¼ dl limesaft
2 tsk ingefær, revet

Ved servering:
1 hjertesalat, plukket
2-3 avocadoer i skiver
Lidt sorte og gule sesamfrø

Prøv også Louisa Lorangs Broccolibeef

Kom soja, sukker og limesaft i en kasserolle, og lad det simre i 5-7 min., eller til sukkeret er opløst, og dressingen er tyknet. Tag den af varmen, og lad den køle helt af. Tilsæt ingefær.
Ved servering: Anret salaten på et lille fad, læg avocado på, og dryp med dressingen. Drys med sesam, og server straks.