Avocadoen har det højeste fedtindhold blandt frugter, men indeholder derimod stort set ikke sukker. Måske derfor bruges avocadoen mest som grøntsag og ryger i salater, kolde supper (varmes den, bliver den bitter) og sandwices, hvis den da ikke, på ægte azteker-maner, moses til guacamole og krydres med lime, hvidløg og koriander. I især Asien dyrker man den frugtige side af avocadoen med søde tilberedninger som avocado-is og avocado-milkshake.

Sæson
Hele året som import.

Smag
Avocado smager mildt og nøddeagtigt, og den har fine cremende egenskaber.

To slags i Danmark
Den frække frugt findes i et utal af varianter, men dem, vi ser mest i handlen herhjemme, er de store glatte Fuertes-avocadoer og de mindre, mørke og noprede Hass-avocadoer. Hass, som er en californisk hybrid af en mexicansk og en guatemalansk avocado, er fedest og mest smagfuld og regnes for den fornemmeste.

Sundhed
Avocadoen er af helseguruer verden over blevet udråbt til ”super food”, på grund af sit høje indhold af gode fedtstoffer, fibre og vitaminer.

Prøv fx Tortilla med sprød chili-lime-fisk, mango og coleslaw

Historie
Avocadoen har været dyrket af indianerne i Syd- og Central-amerika i over 7.000 år og fandt med de spanske conquestadors vejen til Sydeuropa i 1600-tallet, mens den først i 1800-tallet kom til USA og Asien. Aztekerne kaldte frugten for (hold nu tungen lige i munden): ’ahuacachahatl’, der betyder tekstikeltræ og refererer til det faktum, at de velformede avocadoer hænger to og to på træerne!,

Avocado-fyld til lagkagen
Blend kødet af 1 avocado med ¾-1 dl flormelis og saften af 1 citron. Vend kornene af ½ vanillestang og flødeskum af 2½ dl piskefløde i avocadomassen, og smag til. Cremen er dejlig til frugtsalat eller et stykke frisk ananas, og kan også køres til avocado-is på en ismaskine.

Prøv fx Tebrød med lime- og avocadoglasur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *